tirsdag den 13. oktober 2015

En hverdag? Den nærmer sig...



I skrivende stund er der gået ca tre uger siden jeg landede i lufthavnen i Lima. Som tiden dog flyver afsted... 

Hverdag er en spændende størrelse. De fleste dage i livet er hverdage. Jeg slog ordet op og fandt følgende betydning: "den almindelige daglige livsførelse for et bestemt menneske eller for mennesker i et bestemt miljø". 

Og ja, det er vel det hverdag er? Livsførelse lige der hvor man er.
På en måde er der ved at melde sig en rolig daglig rytme, der efterhånden kan kaldes hverdag. Ligesom i Danmark består livet her af dagligdags gøremål som opvaske der skal tages, skraldespande der skal tømmes, indkøb der skal gøres og kaffe som skal drikkes. Alligevel foregår den slags banale og nødvendige gøremål helt anderledes i Peru.
Opvasken vaskes med begejstring med dansk importerede opvaskebørster da det ikke er til at skaffe her. Skraldespanden skal tømmes først på aftenen og stilles ned på gaden, hvorefter skraldebilen (der melder sin ankomst med samme lyd som hjem-is i DK) tager det som ikke er blevet spredt af gadehunde. Indkøb kan foregå nede på markedet hvor du skal bruge en hel eftermiddag på at finde det nødvendige.
Heldigvis er kaffe et internationalt sprog, som ikke trænger videre forklaring :)

Heldigvis kan hverdag ikke udelukkende simplificeres til trivielle gøremål som opvask og deslige. Herunder kommer en del billeder med lidt forklaringer til. 
Ja, det er en del der handler om mad... Men altså, det er jo også en del af hverdagen. Peru er rigt på smag og farver! 



I skolen skal Elisabeth og Daniel også undervises i håndarbejde! Her er Elisabeth godt i sving med at sy en stofpose til fremtidige håndarbejdsprojekter, mens jeg trykker på pedalen og drikker kaffe. God arbejdsfordeling!
Dette er en frugt. Den skarpe seer vil bemærke at det kan ligne en passionsfrugt! Men der er i virkeligheden tale om en anden lignende frugt kaldet "granadilla" (læs: granadilja). Den kan indtages i store mængder og er velsmagende!
Fra højre mod venstre ses
Daniel (1. klasse, ene dreng i skolen, glad for Lego, frustreret over lærernes uretfærdige krav om aktiv indstilling til tilværelsen :) )
Elisabeth (4. kl, bedste elev i klassen, fuld af gode ideer og udpræget retfærdighedssans, meget videnbegærlig :) )
Christina (erfaren matador-spiller og mor til de to skønne børn )
Fortvivl ikke! Lærke har ikke fået foretaget navneændring...
En helt almindelig onsdag aften blev Lærke, Christina og undertegnede inviteret til fødselsdagsfest hos en dame der kommer i menigheden. Hvorfor vente til weekenden når man kan feste en onsdag aften?
Der blev spillet musik fra en mobiltelefon, serveret skumfiduser og chokolade på skift, sunget fødselsdagssang og spist kage.
Omkring kl 22.30 kom en lille ekstra sag for ganen. Nedenunder ses tre velvoksne tallerkner mad. Den indeholdt rigelige mængder pasta, stort stykke ovnstegt kalkun og en stor portion "chifles" / salte banan-chips.
Værterne tænkte at vi ikke skulle gå sultne i seng, og det gjorde vi på ingen måde :)
Selvom det var udfordrende at spise så meget, så sent på aftnen, var det skønt at mærke fællesskab med folk fra menigheden!
Lille spisepause i skolen!
Elisabeth og Daniel i skole.

Barndomsminde på flaske. 
Her står Lærke nedenfor vores lejlighed som ligger på 2. sal (den brune etage øverst i billedet)
Når Filip Ambrosen skal give nytilkomne et overblik over byen Piura, så foregår det helst via motorcykel. Her er der Lærkes tur, og jeg kan roligt melde om at hun kom levende tilbage. 
"Leche de tigre" eller "tigermælk" kan bedst beskrives som lun, mælkehvid fiskefond som er iblandet limefrugt og cilantro... Lærke ser med rette skeptisk ud... Heldigvis fik vi banachips til..
Vi har fået lov til at møde Valentina, hvis mor arbejder sammen med Filip og Christina. Herligt at tale med jævnaldrende. Vi fik også besøgt en ungdomsgruppe i en anden menighed. 
Herligt gensyn med "churros", som også kaldes "lune spanskrør"
Skøn søndagsmad! Indeholdt bl.a. ceviche som kort fortalt er velsmagende rå fisk marineret i lime-saft. Mmmm... 
Her ses Steffen (til højre, hvis nogen skulle være i tvivl). Han er gift med Kate som er på nedenstående billede, og sammen har de Lea, som Steffen sidder med her på billedet.
De bor alle tre i Chiclayo, ca. tre timer syd for Piura. 
Ceci arbejder som hushjælp hos Filip og Christina. Tre gange om ugen spiser vi sammen med dem, og så er det som regel Ceci der har lavet mad. Skønt!

Ovenstående to billeder viser den byggegrund hvor den nye kirkebygning i Las Brisas, Chiclayo, forhåbentlig skyder op om kort tid! Spændende!
Jeg fik lov til at gense mange ansigter i Chiclayo. Det var fantastisk igen at kunne møde Rebeca som står længst til venstre i billedet. Hun har gennem godt syv år arbejdet som hushjælp i min familie. Fantastisk at få lov til at møde en sej kvinde som har lært mig meget om alt fra madlavning til venskaber!
At fejre søndagen er skønt ligemeget hvor! Her var det i Las Brisas menigheden i Chiclayo.
Yndet transportmiddel. Mototaxi. Tænk på en motorcykel med anhænger.


























I forrige weekend fik jeg lov til at tage en tur til Chiclayo. En kort bustur på tre timer, og så er man i Chiclayo. Det meste af min barndom har jeg tilbragt i Chiclayo, og det var rart at gense mennesker og steder. Dog ser det lidt ud som om alt er krympet en smule... Det skulle vel aldrig være mig der er blevet lidt ældre?



Alt i alt er tilværelse god her i Piura. Hverdagen er som nævnt ved at falde på plads. Vi får hele tiden lidt bedre styr på vores skole, skemaerne og fagene. 
Det er rart at mærke at vi begynder at have et "plejer" for forskellige dele af livet og at vi indtil videre er bevaret og beskærmet fra alle farer. Det er velsignende at kunne være her.
Tak for forbøn!